forlaget røde sø 2021

Omslag af forfatteren

1

At høre de vildfarne knogler nynne og vide, at hyrderne har glemt dem.

2

At klippe neglene omhyggeligt aftenen før du kommer, de ti hvide, tørstige halse.

3

At torvet vi kigger ud på, består af ukrudt og en brolægning, der er sprunget i skår. En smuk, ubegribelig mosaik.

4

At dybt inde i den botaniske have findes en låge, der piber som en brønd med dit ansigt på bunden.

5

At myggene flyder ind i store sværme, når jeg tænder lysene for at se, hvor jeg bor.

6

At da vi venter på perronen, ligner himlen en magnetisk plade. Rusten fra de gamle godsvogne bliver suget op i den og spredes rundt om i luften, så stærk er solen! Toge kører ind, og skarer af mennesker stiger ned i græsset. Når de går forbi godsvognene, bliver deres ansigter til blege pletter, små udfald i synet, grå stær. Vi drikker kaffe af høje plasticbægre. Usynligt for alle andre bærer du inde i dig omridset af et rør fra skridtet og op, og det suger.

7

At huske smagen af dit vand - ikke som de rafter, de har hamret ned i engen hele dagen igennem, men som lyden af nælderne, der langsomt gror ud over dem.

8

At kirkegården er ribbet og hvid, med falmede fotografier i stedet for træer. Nej, der er også pærer og blommer! Det er fotografierne, der ligger på stenene og spreder deres kærner.

9

At mørket har en anden lugt end lyset, og jeg ved ikke, hvilken af dem der er hengemt.

10

At det er som om din stemme er blødt ind i støvet på den gamle blazer, når den har lydt i soveværelset, og nu har jeg taget den på og sidder i bilen og ser ud over markerne, mens din stemme bliver fragtet op til mig i det våde og rødmende støv.

11

At møde en pige jeg husker fra jeg var ung, og korridoren til dengang åbner sin lem af hud.

12

At ånde med øjet, når jeg ser blæsten piske i træerne udenfor.

13

At købe bukser til dig i den lille butik i metroen hvor alt er af plastic, og da du tager dem på se benene skilles som to glinsende læber.

14

At stå af toget i Napoli i december og pludselig blive ramt af den lave sol, der er afhudet.

15

At die himlens mælk.

16

At aftenerne kan være så milde, at tungen er for grå til et kys.

17

At i nat vil hvert eneste af dine usikre blikke galoppere på mig som hove.

18

At elske dig med hud og hår og når du ikke er her savne din hud og dit hår.

19

At give mig selv fem år til at skrive en bog og så spørge, hvad de gik med. At lytte til græshopper i vådt græs, og i tørt.

20

At huske jeg altid tror at det er forbi, og at jeg endnu aldrig har haft ret.

21

At vi fik lov til at ryge, og så drak vi en flaske vin mere, før vi gik op. Værelset var for udsmykket, men det gjorde intet: den aften var din tunge blå og fed mod lagenet. Egentlig befandt vi os i den eneste passagervogn på et godstog i bjergene. På begge sider af os var hægtet vogne med pudset sølvtøj, og intet af det var vores, kun spandene med røde figener og indmad.