CLAES BENTHIENs smukke og tyste fotografi

på omslaget af 

Ekstasen, angsten: Et essay om Intet,

forlaget politisk revy 1990

I   b y e n    U b e t y d e l i g h e d,    1 9 8 6

En af de vægtigste digtsamlinger, man længe har set. Med Morten Blok har vi ikke kun fået en lovende debutant, men en allerede myndig og moden lyriker. Bogen er selv ubetydelig af omfang, men dens lidenhed udspringer af den koncentration, der i den fysiske verden omdanner kulstof til diamanter.

KNUD BJARNE GJESING, Fyens Stifttidende

EN DEBUTANT MED MOD

Det er svært at forestille sig en mere overbevisende digtdebutant ... Ved første gennemlæsning er det skønheden, der fanger. Der er noget gennemsigtigt, pastelfarvet over disse korte prosa-lyriske forløb, en særegen suggererende melodi, der i første omgang opleves som nok. Til at begejstres. Først bagefter opstår spørgsmålet: Hvad er det her egentlig for noget? Det er alvor ...

CAMILLA CHRISTENSEN, Berlingske Tidende

Allerede med debut´en står det klart, at digteren Blok - en på samme tid ydmyg og arrogant, raffineret æstet - er kompromisløst ude i sit eget ærinde, som nægter at forholde sig til tidstendenser ... Frigjort fra illusionernes dødvægt bliver digteren da i stand til igen og igen at stille sig til rådighed for en form for ultimativ sansning, der ligestiller objekt og subjekt og lader levende og dødt sammenkobles i en fænomenernes dialog, som næsten synes at tingsliggøre digter-jeget, men som på forunderlig vis lader det overleve netop i kraft af den skalpel, der skærer den inderste, betingelsesløse skønhed fri.

HELLE NYBERG, Soglie

E k s i l    f o r    h e n g i v e l s e,  1 9 9 4

BLIK FOR POESIENS HEMMELIGHEDER

Det er simpelthen fremragende digte… Man må uden videre beundre hans evne til at få helheder til at strømme så frit gennem digtene, som han her viser. Hans evne til ganske uanstrengt at føre adskilte elementer sammen i kraft af en overlegen ordstilling og disponering af strofen er utrolig. Han nærmest driver sproget frem mod ekstaser, som man henrykkes over at se… Dette er råt, sikkert og godt. Bag hver eneste af de tilsyneladende henkastede skønheder ligger der eftertanke og styrke i det sansede og en hengivelse til det, man kalder virkeligheden. Blok indfanger aldeles ubesværet dens signalementer, fordi han ved besked. At han ved sær nåde og talent ved besked med poesiens hemmeligheder er værd at hæfte sig ved.

PER HØJHOLT, Jyllands-Posten

ÆNGSTELIG RASTLØSHED

Titlen på Morten Bloks anden digtsamling Eksil for hengivelse markerer med al tydelighed både en søgen efter ro og en længsel efter fortabelse. At kunne give sig kropsligt hen til det fremmede, til lysten, angsten og døden. Og at kunne etablere det som et nærvær i og med et sprog, der ligesom jeg´et aldrig slår sig endelig til ro noget sted ... åbner bevidstheden indefra med linjer så skærende smukke, at de selv indstifter en ny måde at være til på.

NEAL ASHLEY CONRAD, Information

E n    f o r u d a n e l s e    o m    o c e a n e t,    1 9 9 6

EN SKÆLVEN AF SKØNHED

Morten Blok gør Lissabon til centrum og nerven i sin koncentrerede og æstetisk forfinede tredje digtsamling. Der er en indlysende selvfølgelighed i Morten Bloks poetiske søgen efter ekstase og skønhed... Og man oplever tilmed både ekstasens og skønhedens skælven - som et suk, et ryk eller en langstrakt bevægelse i det enkelte digt, så skønheden ikke længere bare er et begreb, men bliver en oplevelse i sproget.

NEAL ASHLEY CONRAD, Information

Morten Bloks sammenligninger er hastige, sanselige og indlysende i deres relevans.

CONNIE BORK, Politiken

Skønheden er selvtilstrækkelig og uden formål eller forklaring. Det er en særlig livsholdning, som er fjernt fra det formålsrettede og regulerede Danmark.

HELGE KRARUP, Aktuelt

C a p i t a l,    1 9 9 9

Sitrende digtudspil af Morten Blok ... Hvert digt i samlingen har en fin hinde af solrefleks, varmedis og summende insekter mellem digteren og verden; men en hinde, der både beskytter mod den og øger dens virkning. Som var alt registreret med en fotografisk linse, der nok skaber kølende afstand, men også en direkte, smertende kanal mellem det ydre og det indre rum. Således er digtene fyldt med flimrende lag: tynde vinger fra natsværmere, møl og guldsmede, spejle og hinder, lysfald og vand ... I hvert fald opnår Morten Blok i sine digte, ikke på trods af, men på grund af denne afstand, et sitrende nærvær, der i autensitet og sansenærhed minder om den rejsende Tom Kristensen, og som gør, at man som læser fysisk og ubetinget er til stede. Udleveret de samme stærke indtryk som digteren selv.

LISELOTTE WIEMER, Berlingske Tidende

DIGTE IND TIL BENET

Halshvirvler, rygrad, ribben, skelet: Sådanne ord dukker op overalt i bogen. Ikke blot hudløse men helt uden kødets beskyttelse er disse digte: de går i deres konsekvente billedsprog bogstavelig talt helt ind til benet, ind til den blottede knogle ... Morten Blok er barok, fordi han dyrker disse drastiske kontraster og rige detaljer, og samtidig er interesseret i forvandlingen, omvendingen, spejlingen: kalk på et glas bliver til halshvirvler, knogler bliver til porcelæn, ribben bliver til et palmeblad som igen bliver til fjer i en vinge. Disse raffinerede metamorfoser træder - sammen med de øvrige knivskarpt sansede billeder - tydeligt frem i de stramt komponerede digte. Også i den forstand skærer Blok ind til benet: der er ingen tomgang, intet overflødigt fedt. Capital er en stærk og rig bog.

NIELS LYNGSØ, Politiken

DEN HVIDE BY, DEN HVIDE DØD

Akkurat som i Barokdigtningen spiller vanitas-tematikken en vigtig rolle hos Blok. Om end hos ham på en subtil og nytænkt facon. For døden i Capital er ikke, som traditionelt set, udelukkende synonym med mørket, angsten og som et varsel om regnskabets time. Nej, hos Blok bliver døden det røntgenlys, som skærer igennem og viser kroppenes og tingenes inderste bestanddele. Kroppen er ikke et hus for sjælen men hjemsted for alskens mineraler; et reservoir for skønheden. 

Skønheden findes hos Blok især i kroppens skelet, og forfaldet er en bonusordning indvævet i menneskets kød...

Capital er en digtsamling, som går eksperimenterende til værks inden for et klassisk felt. Den er et hvidt og lyrisk genskær fra Lissabon.

FRANK SEBASTIAN HANSEN, www.afsnitp.dk

K a b i n e t  1 9 9 9 - 2 0 0 2,    2 0 0 2

En ægte og alvorlig, dybt personlig digtkreds med afsætspunkt i faderens død, kontrapunktisk spændt op imod samvær med det nys ankomne barn.

ERIK SKYUM-NIELSEN, Information

DIGTEREN SOM SEISMOGRAF

Med sit intenst præciserende billedsprog registrerer Morten Blok de mindste rørelser i både omgivelser og bevidsthed ... Hilsenen til Jørgen Leth er i øvrigt ikke tilfældig: Leth og Blok er begge intenst optaget af synligheden og den præcise registrering. Men hvor Leth gør en minimalistisk dyd ud af at holde sig til de rene, ufortolkede sansninger og undgå sammenligninger og metaforer, har Blok den modsatte strategi: Sansningerne er i konstant dialog med følelserne, og et overdådigt billedsprog forsøger intenst at præcisere, hvad det er, der går for sig i denne komplekse grænsezone mellem sansning, erindring, følelse og tanke.

NIELS LYNGSØ, Politiken

SKUD UD OVER RAMPEN

Hos Blok lader kødet sig nemlig ikke bebo af ånden, men nok af skønheden: "Kristus mejslet i en væg af bladguld, det syntes jeg var ligegyldigt. Men jeg trådte ud i en sky af fluer og det bevægede mig" skriver han i et af sine prosadigte, "alt slog indad i sin egen tarm" et andet sted. Som man kan se mimer samlingen gerne inderlighedens sprog, men punkterer det også. Vi bevæger os hverken opad eller ind i sjælens labyrinter, men forbliver i en karsk dennesidighed. Også det er et diskret opgør med en eksistentiel digtnings sædvanlige konturer her til lands. Det giver samtidig skønheden i Bloks digte en egen tone og en særlig styrke ... Hvis nogen skulle være i tvivl, er der tale om en stor, smuk digtsamling, fyldt med en klassisk digtnings kvaliteter. Det er lyrik på et niveau, hvor få i Danmark kan følge med. Man kan kun håbe, at Kabinet 1999-2002 bliver et gennembrud, et skud ud over rampen, så Bloks værk når ud til andre end de anmeldere, der altid og med rette har skamrost ham.

TUE ANDERSEN NEXØ, Information

STÆRKE MINDEDIGTE

Det er en flertydig titel, Morten Blok har givet digtsamling opus fem, men rimeligst er det at mene, at den henviser til en samling af kunstværker, fordi der i samlingens mindedigte er adskillige tekster af yppig kvalitet ... Der er tyngde og intensitet i følelsen i disse digte, som aldrig bliver ubehageligt intime. De har den svalende distance til emnerne, og de angriber eller anklager ikke.

JENS HENNEBERG, Nordjyske

Uden den kunstneriske bearbejdning er erindringen om faderens kropslige forfald triviel, fad, forudsigelig og uden ordentlig realitet. Jeg´ets rene erindring tilskrives derfor ingen seriøs værdi. Den poetik, der istedet melder sig i Bloks linjer her, er ikke ny. Den kan genfindes hos de russiske formalister i begyndelsen af det 20. århundrede. I modsætning til de realister, de efterfulgte, mente de ikke, at kunstens relevans og betydning lå i, at den kunne genspejle en virkelighed. Den var derimod at finde i kunstens forvrængende virkemidler. Tilsvarende forholder det sig hos Blok; selv den råeste erindring skal bearbejdes kunstnerisk for at få ordentlig vægt.

SØREN EEFSEN, Graf

a t    b æ r e    v æ s l e r n e    h j e m,    2 0 0 4

VÆSELBID

at bære væslerne hjem er titlen på lyrikeren Morten Bloks første prosabog. Og en væsel ville faktisk være den rette sammenligning med Morten Bloks skrift: Varmblodet og dog iskold i sit tilbageholdte spring, før den pludselig angriber, blotter sine små, sylespidse tænder i et perfekt bid, lige i struben. Når den ikke bider, mærker man den bare, den rå ånde, lige bag ordene.

MAI MISFELDT, Berlingske Tidende

Der er en stor kraft forbundet med den litteratur, som kan gennembryde den kritiske klichévælling og vitterlig udvirke, at man under læsningen omhyggeligt får revet et stykke af vanehuden af, så man igen kan mærke livets jernhårde og dampende realitet sive ind i de ublidt væskende sår. Morten Bloks 38 små prosastykker i at bære væslerne hjem rummer sådan en stor, heftig, men her som oftest subtilt håndteret kraft ... I åbningsstykket Væselen beskriver Blok scenen med mormoren, der skal afhentes på Sankt Hans efter at være udskrevet fra den lukkede afdeling. Unge Blok (rettere:fortællerpersonen) føler en særlig forbundenhed med sin mormor; mod systemets træske, fremmedgørende fangarme står den autentiske anderledeshed, som han selv og mormor uhindret kan trække veksler på. Den ældre Blok kommenterer eksplicit ironisk: "Jeg var ung, selvretfærdig, jeg havde læst antipsykiatrien: du var ikke syg, men benådet med den rigeste indsigt". Men samtidig med denne distance er der første sætnings direkthed: "Når jeg tænker på lyset er det ætsende, hvidt" (bemærk det fine lille komma efter "ætsende", det er netop det, der løfter sætningen). Og der er den, ja, syret præcise volte i blikket, der rettes mod den sorte pelsvæsel, mormoren bærer om sin hals: "Hårene var slidt af de stumpe ben med de tykke trædepuder, de lå på dit bryst som små, sorte knolde, rodknolde, alt for sorte og for bløde" ... Det menneskelige, med og uden hudflager, har emfatisk sneget sig ind i disse lumske, brutale og forfinede væselstykker.

MIKKEL BRUUN ZANGENBERG, Politiken

LIVSSTUDIER SOM KNIVSKARPE SNAPSHOTS

Sylespids pen fremskriver det menneskeliges tynde, tynde streng i mørket ... Ud over fortællerens biografi bindes stykkerne elegant sammen af ledemotiver; således dukker det kyllingeben, der skærer mormoderens hals op og bløder ned i hendes lunger, op igen på uhyggelig vis, men også natlige insekter på et badeværelse knytter tråde og en afsluttende sløjfe om de præcist sansede og frysende smukke livsstudier: "Det tænkte jeg på, da jeg trådte ud på badeværelset i Lissabon og en natsværmer blafrede rundt i den dybe vask. Den tætte lyd da vingerne ramte porcelænet, som den uafskærmede pære i loftet trak en hinde af lys ud over. Vingerne lodne og fyldige, gennemstukket af et spind som ligner mit liv med dig hvor følelserne er spundet så tæt, så enkelt og alligevel mørkt og uigennemskueligt. Fødsel uden aske".

DAG HEEDE, Standart

h j o r t e n    i    d i t    b l o d,    2 0 0 7

Morten Bloks erindringsglimt danner en bevægende historie om at være menneske og være et led i en kæde af forældre og børn. Morten Blok skriver huden af sig selv og sin læser i de ofte tavse erindringssituationer i hjorten i dit blod. Under huden og tavsheden ser han blodige hinder, dunkende indvolde og flåede dyr ... Det er en menneskeklog form for kødelig poesi, som udvikler sig til gribende læserøjeblikke. Som Eschers tegning af en hånd, der tegner en hånd, vrider Morten Blok sprog, begivenheder, smerte og glæde ind i hinanden og fortæller os, at verden eller menneskene aldrig står stille, selv om de gentager sig selv og hinanden ... En dybt eksistentiel bog, hvor Morten Blok skriver sit selvbiografiske jeg frem som hudløst tænkende, skabende og smertende menneske. 

IDE HEJLSKOV, Kristeligt Dagblad

Morten Blok er en forfatter med sin helt personlige stemme, på en gang original, sanselig og dyb.

HENRIK TJALVE, Dagbladenes Bureau

s ø n d e r k y s s e t,    2 0 1 1

At digtene i sønderkysset med deres depressive billeder og stemninger i den grad arbejder sig ind under huden på læseren, siger noget om Morten Bloks format som lyriker.

* * * * *

JØRGEN JOHANSEN, Berlingske Tidende

Morten Blok er en af vores ypperste lyrikere; det har anmelderne vist været forbavsende enige om i ganske lang tid, men folk læser ham langt fra nok. Det er forbandet synd, for der er altid en erkendelse at hente, og der er altid en vished at finde i et af de knivskarpe billeder, som også denne samling er rig på. Her skrives de blot frem fra et andet sted end tidligere.

* * * * *

CHRISTIAN STOKBRO KARLSEN, Nordjyske

De bedste steder skriver Morten Blok som et varmblodet reptil, kynisk højsvungent og patetisk nede på jorden, som hvis Jørgen Leth fik lov til at gendigte Søren Ulrik Thomsens forfatterskab ... Det er tydeligt i sønderkysset at digteren er blevet voksen. Men skrive kan han endnu.

MARTIN LYKKE NIELSEN, Litteraturnu.dk

STEDERNE SØNDERKYSSET

Det er klassisk, det er sensitivt, det er vanvittigt smukt udført… Af de to digtsamlinger er der vel næppe nogen tvivl om, at Rifbjergs vil blive den mest læste, alene af den grund at den er skrevet af ”brandet” Rifbjerg. Stederne er da også på mange måder langt mere tilgængelig end Bloks ofte lidt stillestående og hermetiske sønderkysset. Men når først ens umiddelbare glæde ved Rifbjergs velturnerede, tempo- og humorfyldte ordstilladser har lagt sig en smule, er det alligevel Bloks eftertænksomme nethindeløsninger, der lejrer sig dybest i erindringen.

MADS SCHJØDT SANDAGER, Standart

o g    r e s t e n    e r    å b n e t    a f    h æ n d e r,    2 0 1 4

BILLEDER PÅ REJSE

Fine digte bygget af metaforer på rad … Digtene er drevet af evnen og lysten til sprogbilleder. Morten Blok besidder begge dele ... På titelbladet står fire østeuropæiske lande anført, Ukraine, Bosnien, Ungarn, Rumænien. Af og til skimter man regionen. Der er mange tog, perroner, ledvogterhuse, en sort flod, en pram, bevægelse. Over Sarajevo er solen "som en gul brændselsstav". Men det er en diskret baggrund for sansninger og kærlighed uden for tid og sted. Det er billederne, ikke stavelserne, der danner rytmen, så Morten Blok skriver tit sine tekster som fortløbende prosa. Af og til bliver de til fortællinger i mikroformat, som en beretning om et opbrud, der ender i følgende to replikker: "Jeg siger det igen: jeg elsker en anden. Hvad er det i den ytring, som du slet ikke fatter?". "En anden". Et digt kan være en hel novelle, hvor alt bindestof er skåret væk. Den kan også handle om det modsatte af opbrud, om sammensmeltning: "De ligger på hver sit sæde i den første kupé. I søvne rækker de ud over gabet imellem sig. Hvis en håndflade har en favn, ligger de i hinandens". Situationen er tegnet tydeligt. Den drivende kraft er metaforen eller billedsynet, håndslaget som favntag hen over en afgrund ... Man kunne også kalde Bloks metode for de åbne hænders poetik.

* * * *

THOMAS BREDSDORFF, Politiken

FRA EN MESTERS HÅND 

Blok er konsistent i sin digtskrivning og sætter meget høje standarder for resten af os. Sjældent læser man en digter der lader 100 procent nøjagtige billeder optræde med så stor regelmæssighed i sine digtsamlinger.

* * * * * *

CHRISTIAN STOKBRO KARLSEN, Nordjyske

å r e t    f ø r    d u    d ø r    o g    l i g e    e f t e r    d u    e r    v å g n e t    

&    

I X    b r e v e    f r a    b u c u r e s t i ,    2 0 1 6

N a t v a n d e t ,    O p t e g n e l s e r   N o. 1,  2 0 2 1

Fotografi af KRASS CLEMENT fra Af en bys breve på omslaget af En forudanelse om oceanet, Samleren 1996

# Claus Elholm Andersen: At få materien til at udsondre virkelighed.

Præsentation, interview og digtudvalg. GRAF nr. 3, 2002

# Claus Elholm Andersen: Lyset, længslen, Lissabon. Læsninger i Morten Bloks digte.

NORDICA bind 23, 2006.

# Frank Sebastian Hansen: En ømhed for alt som er menneskeligt.

En Lissabon-dialog med digteren Morten Blok. afsnitp.dk

Med fotografier af Frank Sebastian Hansen.

# Helle Nyberg: Nutrire il becco dello stupore.

Riflessioni sulla poesia di Morten Blok & Poesia come dissoluzione e scarnificazione.

Præsentation, interview og digtudvalg på italiensk.

SOGLIE, Rivista Quadrimestrale di Poesia e Critica Letteraria, 2005