Men i støvet

På kafeerne, hvor ingen er gået hen til ham eller til nogen, er ingen gået fra ham. For mønterne, lagt på buffeten og ikke for ham eller nogen, er der sat vinduer, spejle op. Noget friseret hår, hvad der måtte være under maskuline bryn - det hele er for, at alt kan komme for en dag. Men på vejene om Ljungby, Kånna, går de. I støvet, med kvæget, hvis ynde fra nakke til bug er som bundtet tyl. Håret har de sat op med skødesløse bånd og først om aftenen løsner de det. Inde i et kammer, for en enkelt knægt, dén eneste enes øje ...

*

I vestibulen

Ikke at det er noget

jeg går fra svingdørens

moskitonet til skranken

for alt er som før, er nyt.

tapetet er falmet i

pletter som moskitomyggens

vinger omkring kridtsten;

falmet i solen nu

såvel som for årtier siden.

Ikke at det er noget

min skygge falder på tapetet

og alt er nyt og som før.

En skygge snart bortviftet

som af vinger snart

visket ud af kridt.

Men at det er noget,

alt som før er nyt.