Lyden af svalen inde i brændeovnen var frygtelig - den måde vingen gled over jernet, ligesom tungen hen over tænderne om natten, når intet har fjer.

MARTS 2024

Jeg ville aldrig komme over dig, du ville efterlade ar. Indtil da er du et rødt og flammende sår, før stingene bliver taget.

JANUAR 2024 

Den aften på marken i Petrova: Høet der hang løst mellem pæle, lugten der flød fra det. Vin, det sprøde brød, ost. De sorte oliven, og os to som slikkede sten, der blev ved med at skinne i mørket.

APRIL 2024

Skridtene ude på gangen, da jeg våger over min far, de er skingre, men de holder sig derude og kommer ikke ind. Det er ligesom når jeg kiggede ind i min farfars barberspejl, der hang på væggen i en arm af jern. Rundt langs kanten af mit udvidede, store øje trak blodårerne ind - ligesom lydene gør nu. Men inde midt i øjet var der sort og dybt, som et lille aks, der var blevet brændt. Ligesom her.

APRIL 2024

Det var et smalt kapel i en park i Lissabon, nærmest et højt rør - var det inde i én af portstolperne? Man trådte ind og blev omringet af forgyldningerne, man trådte ud og var blændet, indtil fluerne steg op af jorden. Det var ligesom at have nogen med oppe på værelset, da jeg var ung, og se hende tage sine ringe af - tyndt bladguld, der blev opløst i lugten fra den våde jord. 

APRIL 2024